Ofte stillede spørgsmål

Går du inde med nogle spørgsmål, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare disse.
Vi har samlet en række ofte stillede spørgsmål nedenfor.

Hvis du ikke finde de svar, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på
info@kim-ik.dk

Indhold, der kan skjules

Kan jeg få æsker på specialmål?

Ja, alle vores æsker er skræddersyet til erhverv. Det bedste er altid at sende de ønskede mål til os, så regner vi et tilbud ud til jer. 

Kan jeg få æsker uden / med låg?

Ja, I bestemmer selv om der skal låg på æskerne. Æsker uden låg har oftes en ombøjet kant for at give extra styrke til konstruktionen. 

Er der flere forskellige farver pap?

Vi har som udgangspunkt to farver i 4 variationer; sort mat fiberpap 1,4 mm, sort blank fiberpap 1,4 mm med læder præg, naturbrun karton 1,8 mm og natur brun karton 0,8 mm.

Kan jeg få mit eget logo på æsken?

Ja. Alle vores pap typer kan trykkes/præges på. Typisk blindpræger (dybde præg uden farve) vi de fleste af vores æsker, men de kan sagtens trykkes med farver også. 

Prægeklicher kan bestilles gennem os. 

Kan fiberpap æsker bruges i vådrum?

Nej. Fiberpap og vores karton er ikke egnet til at blive brugt i vådrum, til genstande der er fugtige eller steder, hvor der er høj luftfugtighed, så som ude skurer eller badeværelser. Pappen bliver blød og nitterne vil ruste. 

Er æskerne altid nittet sammen?

Ja, vi nitter de fleste af vores produkter sammen.

Limer I også æsker sammen?

Nej. Dog er vores mapper tapet sammen med en stærk dobbelt klæbende tape. 

Hvad er minimums højde på en æske?

Vi laver ikke æsker mindre end 2,5cm i højden og har erfaret at 3,0cm, som minimum, er klart en mere stabil højde på æsken. 

Hvor lille en bestilling kan jeg lave?

Som udgangpunkt har vi ikke et minimums antal. Vi kan lave alt fra 1-1000 stk. 

Vores produktionsanlæg er bedst egnet til ca. 250 produkter ad gangen, da vi ofte har flere serier kørende på samme tid. 

Laves æskerne med skillerum?

Ja, skillevægge, rumopdeling, indsatsæsker laver vi gerne, dog laver vi ikke skumløsninger til at holde emner fastgjort i æsken. 

Kan jeg som privatkunde få speciallavet æsker?

Nej, vi har lavet et sortiment til privatkunder. 

Har du et CVR-nummer laver vi selfølgelig æsker på specialmål.